Bedre vækstvilkår og infrastruktur

Randers skal være en attraktiv kommune at bo og arbejde i. Vi må derfor sikre gode vækstvilkår for vores lokale virksomheder, så de kan være med til at skabe et solidt grundlag for den velfærd, som vi alle nyder godt af. Som det eneste parti har vi tidligere leveret lettelser af den særskat, vi har på erhvervslivet i Randers netop med det formål at give virksomhederne mulighed for at udvikle sig. Vi er også de eneste, som har en løsning klar på at afvikle den tunge og kø dannende trafik ved Randers Bro – det er den nye havnevej.